Samsø Feries rejse- og betalingsbetingelser
?xml:namespace>
Formål
Formålet med Samsø Feries hjemmeside er at give dig adgang til informationer, så du nemt kan foretage en online booking og betaling af et ophold på Samsø. Samsø Ferie samarbejder med øens hoteller og pensionater, færgeselskabet og Samsø Golfklub.
Samsø Feries hjemmeside linker således direkte til hotellernes bookingsystem og til færgeselskabets sejlplan og bookingsystem, ligesom du via Samsø Ferie kan bestille og betale for green fee til Samsø Golfklub (de ønskede banetider booker du selv via www.golfbox.dk) – nemmere bliver det ikke!
Konceptet bag Samsø Ferie er baseret på online booking og betaling – skulle du således ønske en booking foretaget af vores personale pr. telefon, gør vi opmærksom på, at din samlede bestilling i så fald tillægges et ekspeditionsgebyr á DKK 200,00.
?xml:namespace>
Betingelser
1. Samsø Ferie har gjort sit yderste for at sikre, at informationerne på hjemmesiden er så akkurate og præcise som mulige. Vi fraskriver os dog ethvert ansvar for tab, skade og følgevirkninger ved brugen af informationerne.
2. Hjemmesiden og hele dens indhold er leveret uden nogen form for garanti. Dette gælder ligeledes indhold fra leverandører og samarbejdspartnere, der forefindes på hjemmesiden. Ethvert link til tredjemands-hjemmeside er således uden ansvar for Samsø Ferie, ligeledes er indholdet og pålideligheden af siderne, der linkes til.
3. Hvis der opstår problemer med beløbets størrelse ved betaling af din booking via hjemmesiden, og et forkert beløb bliver trukket fra din konto, er det Samsø Ferie, der sørger for dit tilgodehavende og efterfølgende behandling.
4. Evt. spørgsmål om produkter både før og efter køb bør rettes til Samsø Ferie. Ifølge e-handelsloven er der normalt 14 dages fortrydelsesret ved handel via internettet. Dette gælder dog ikke for indkvartering og transport jfr. forbrugeraftaleloven § 9, stk. 2 og § 17 stk. 2.
5. Afbestilling
Ved afbestilling mellem 30-14 dage før ankomstdato tilbagebetales 50%.
Ved afbestilling mindre end 14 dage før ankomstdato tilbagebetales intet.
Ved afbestilling forstås: Annullering af opholdet, reduktion i antal personer/værelser, afkortning af ophold, omplacering og lignende væsentlige ændringer i forhold til den oprindelige bestilling.
Afbestilling skal altid foretages skriftligt til Samsø Ferie pr. brev eller pr. mail.
6. Samsø Feries aflysning af aftalen
Samsø Ferie kan aflyse aftalen pga. force majeure (katastrofe, strejke, brand/vandskade, optøjer, krigshandlinger el. lign.) i hvilke tilfælde Samsø Ferie er berettiget til annullering af aftalen uden godtgørelse.
7. Betaling
Der kan betales med Dankort, Visa/Dankort, Master Card, Maestro, Visa, Visa Electron og JCB.
Hvis ikke andet er opgivet, er alle beløb opgivet i DKK.
8. Reklamation
Hvis dele af din pakkerejse ikke kan leveres ifølge bekræftelsen, så har du ret til at annullere. Du får det betalte tilbage med fradrag for værdien af de dele af pakken, som du eventuelt allerede har udnyttet.
Hvis der sker fejl efter ankomst, så forsøg at rette det på stedet. Hvis du efterfølgende vil klage, bør du i første omgang henvende dig til bookingstedet. Krav på prisafslag eller skadeserstatning skal fremlægges snarest muligt og senest 30 dage efter hjemkomsten, hvis ikke specielle årsager forhindrer dette. Klager skal ske skriftligt til Samsø Ferie pr. brev eller pr. mail.
Pakkerejse Ankenævnet (http://www.pakkerejseankenaevnet.dk) behandler klager fra forbrugere vedrørende visse rejser.
?xml:namespace>
Samsø Ferie
Brattingsborg 1B
8305 Samsø
CVR-nr.: 28 19 53 38
?xml:namespace>
Tel.: +45 26 85 86 83
Mail: info@samsoe-ferie.dk
?xml:namespace>